
Judy Gringer
Judy Gringer er datter af en jødisk skrædder i Bagsværd. Hun startede som balletelev på Det Kgl. Teater 1950-1955, men blev kasseret og drog i stedet på turné til Italien med Rita Clair-Balletten. Senere deltog hun som danserinde i Tivoli-revyen og efter medvirken i film kom hun i 1957 til ABC-Teatret, hvor hun var Lommer-pige i årene 1957-1964 og samtidig spillede på Aveny-Teatret. Her fik hun et gennembrud i samspil med Dirch Passer i succes-sketchen om "Babs og Nutte". Judy Gringer var fra 1964 freelance-skuespiller og spillede på de fleste københavnske teatre, bl.a. Fiolteatret og i provinsen. I sammenlagt tre år levede Judy Gringer som hippie i New York, hvor hun havde forskellige småjobs som babysitter og statist. Hun medvirkede også på revyscener bl.a. i Holstebro-Revyen. Hun sluttede sin scenekarriere i 1984 på Aveny Teatret i "Amalie Skram". Judy Gringer traf som 17-årig skuespilleren Dirch Passer som hun levede sammen med i fem år og senere i ti år med filminstruktøren Knud Leif Thomsen (2/9-1924 - 14/10-2003), med hvem hun har datteren Julie Gringer. Hun har også været gift med psykolog Bent Tage Truelsen, men dette ægteskab varede kun eet år. Hun medvirkede i en lang række populære spillefilm, bl.a. "Pigen og pressefotografen", "Fem mand og Rosa", "Gift", "Sådan er de alle", "Den gale dansker", "Lenin, din gavtyv" og "Julefrokosten" fra 1976 samt i TV-spillet "Farfar til hest".
Known for

The House at Christianshavn
1970

Taxa
1997

Kid Gang on the Go
1971

The Girl and the Press Photographer
1963

Venom
1966

The Heritage
1978

Otto Is a Rhino
1983

Sømand i knibe
1960

Madklubben: Hjemme Igen
2025

Sofies skolegang
1977

In the Middle of the Night
1984

Julefrokosten
1976

Det er ikke appelsiner - det er heste
1967

Nu går den på Dagmar
1972

Mor skal giftes
1958

Five men and Rosa
1964

The Mad Dane
1969

Selvmordsskolen
1964

Kærlighed ved første desperate blik
1994

Tyllefyllebølleby Banegård
1973

Dukkens død
1972

Verdens rigeste pige
1958

Syg og Munter
1974

The Goldcabbage Family Gets the Vote
1977